Hvor vigtig er sprintevnen for moderne fodboldspillere?

I moderne fodbold spiller den fysiske ydeevne en stadig større rolle for den overordnede præstationsevne. Fodbold er et spil, der indeholder alt fra lavintenst løb til højintens aktioner af ganske få sekunders varighed, hvilket også betyder at den moderne fodboldspiller i høj grad skal være alsidig, og på mange måder en kombination af forskellige atlettyper. Opsummeret kan de vigtigste fysiske parametre kortes ned til følgende punkter: 

  • Udholdenhed 
  • Kort beslutningsproces fra tanke til handling
  • Høj sprinthastighed
  • Kort restitutionstid 
  • Høj muskel- og ledstyrke

Alt afhængig af ens position på banen, stilles større eller mindre krav til ovennævnte fysiske aspekter. En midterforsvar har eksempelvis et større behov for muskelstyrke til at modstå de mange dueller i løbet af kampene, i modsætning til kantspilleren, der i højere grad er afhængig af høj accelerationsevne og topfart. Man kan dog ikke gå på kompromis med et eller flere af de fysiske aspekter, da en lavere muskelstyrke vil betyde højere skadesrisiko, lav udholdenhed betyde hurtig udtrætning og højere skadesincidens og langsom accelerations- og tophastighed betyde en dårlig præstationsevne i kampsituationen. Det er derfor helt essentielt at tænke fodboldspillerens fysik som en helhed bestående af både aerobe- og anaerobe energiprocesser. 

I kampe vil der være perioder på få sekunder, så kræver maksimalt acceleration som eksempelvis korte sprints, sprint- og sparkesekvenser. Disse perioder er er oftest afbrudt af længere lavintense perioder, hvor stilstand, gang og lavhastigheds spiller en stor rolle. Disse lavintense perioder er sjældent med til at gøre forskellen i løbet af kampen - i modsætning til de højintense perioder. Det er altså evnen til at udføre maksimalt muskelarbejde i løbet af splitsekunder, som afgør fodboldkampe på enkeltspiller-niveau.

Isoleret set kan accelerationsfase og maksimale muskelprocesser trænes på et hav af forskellige måder, men vigtigst for at påvirke ens præstationsevne, er at træningen er idrætsspecifik! Vil du springe højere end din modstander i kampsituationen, er du nødt til at inddrage springtræning, der simulerer de situationer, du ender i i kampsituationerne. På samme måde gælder med sprint-, teknisk- og taktisk træning. Vil du være bedre til at sprinte, så træn sprint!

Mange har påvist effekt på sprinthastigheden på baggrund af forskellige træningsregimer, lige fra højintens styrketræning (Rumpf et al, 2016) til non-resisted lineær sprinttræning (Ross & Riek, 2001), men med det faktum for øje, at du er garanteret effekt ved at sammensætte din træning efter kamprelevans, afskæres rigtig mange træningsformer. Hvorfor ikke tilføje muskulært overload i din specifikke træning? Træn sprint med kontrolleret modstand, spil small-sided games med elastisk overload for at øge muskelkravet, spil træningskampe med elastikmodstand, etc. 

Træn smart, træn effektivt og træn med et formål!

Ross, A. L.; Riek, S.; "Neural influences on sprint running: Training adaptions and acute responses", Sports Med, 2001, 31 (6); s. 409-425. 

Rumpf, M.C.L.; Cronin, J.B.; Jalolvand, F.; "Effect of different sprint training methods on sprint performance over various distances: a brief review", Journal of Strength and Conditioning Research, 2016, 30: s. 1767-1785.